Om mig

Uddannet radiomekaniker og lærer. Har i 33 år undervist folkeskolens og ungdomsskolens ældste elever i Ballerup i fagene elektronik, IT, træsløjd m.m. og ligeledes været IT-admin på undervisningscenteret Lautrupgård. Har i en årrække også haft eget firma indenfor elektronikbranchen.

I en halv snes år var jeg leder af aftenskolen Seniorværkstederne under Dansk Oplysnings Forbund, hvor jeg tillige har undervist på en række forskellige kurser.

Har i mine unge år været aktivt udøvende musiker (bas), og har siden jeg forlod arbejdsmarkedet igen kastet mig ud i rollen som glad musikant. De senere år har jeg desuden studeret filosofi i min fritid, med særlig vægt på min store interesse for Søren Kierkegaard.

Gennem mange år aktiv i midten af dansk politik, medlem af Alternativet.

Er beriget med livets dejligste ledsagerske, og er far til to vidunderlige unge mennesker (en af hvert køn) på hhv. 27 og 30 år.

Bor i Herlev.
Opdateret 6. august 2018 - arnejaco.dk